Ofelia Plads er et samarbejde mellem Realdania, Kulturministeriet ved Det Kongelige Teater og ejendoms- og servicevirksomheden Jeudan. Sammen har vi stiftet Foreningen Ofelia Plads og forpligtet os til at fremme og understøtte bylivet på pladsen gennem aktiviteter, drift og udvikling af pladsen.

Udlejning

Plads til spændende idéer, aktiviteter og events. Vil du sætte dit kommercielle arrangement perfekt i scene på molen, på pavillonscenerne, kyssetrappen eller i havnebassinet? Mulighederne er mange, og du kan leje stort set hele eller dele af Ofelia Plads til dit event eller arrangement. For yderligere information, kan du kontakte Foreningen Ofelia Plads på info@ofeliaplads.dk eller læse mere her.

Fra afgang- og anløbsplads til kulturplads



Oprindeligt var Kvæsthusbroen et travlt trafikknudepunkt i København. Her lagde passagerskibe til og fra mod destinationer som Aalborg, Aarhus, Bornholm og Oslo. Broen blev anlagt i årene 1848-1850 og fik sit navn efter det kvæsthus (sygehus), som lå på Sankt Annæ Plads 30. Ved årtusindeskiftet sejlede det sidste passagerskib til Nordhavnen, og nye planer for Kvæsthusbroen begyndte at få vind i sejlene.

I 2001 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence for Danmarks nye Skuespilhus, som skulle ligge på eller ved siden af Kvæsthusbroen. Vinderne blev Lundgaard & Tranberg Arkitekter med deres oplæg, hvor det nye Skuespilhus lå side om side med en stor event-plads placeret på Kvæsthusbroen.

I 2008 stod det nye Skuespilhus færdigt – men dets nabo, event-pladsen, manglede. Det gav Realdania anledning til at donere et trecifret millionbeløb til opførslen af et parkeringsanlæg under Kvæsthusbroen og en event-plads oven på den. Begge dele tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter.

Under projekteringen fra 2010 til 2012 fik Det Kongelige Teater i samarbejde med Jeudan til opgave at teste området under navnet Ofelia Beach. Det betød masser af gratis events som f.eks. VM på storskærm, sandskulptur-festivaler, koncerter, opera, ballet, Cph. Design Week og meget mere. Der blev testet og festet frem til 2013, hvor byggeriet af Ofelia Plads gik i gang. Nu er pladsen endelig klar. Med plads til alt og til alle.

Fra d. 29. juni 2016 bød vi København velkommen udenfor på Ofelia Plads.

Du kan læse meget mere om pladsen og programmet lige her.

Har du spørgsmål eller forespørgsler, kan du kontakte Foreningen Ofelia Plads på 7010 6070 eller info@ofeliaplads.dk.

Bestyrelsen