Jazz på pladsen
Velkommen udenfor til en stribe jazzkoncerter ved Pavillonscenen på Ofelia Plads.
Ingen sommer uden Jazz på pladsen: Vi har igen i år allieret os med jazzmusiker og komponist Kasper Lang Eriksen, som inviterer en række etablerede jazzmusikere fra både ind- og udland til at give koncert fra Pavillonscenen på Ofelia Plads. Det er tirsdage i juli og august, og Kasper Lang Eriksen har traditionen tro samlet en række talentfulde musikere, der vil akkompagnere solisterne i sommerens program:
Den 2. og den 9. juli: Kasper Lang Eriksen trio feat. Pille-Rite (Estonia)
Den 16. juli: Kasper Lang Eriksen trio feat. Jordan Jackson (UK)
Den 23. juli og 27. august: Kasper Lang Eriksen trio feat. Sofia Sá (Portugal)
Den 30. juli: Kasper Lang Eriksen trio feat. Arum Jang (South Korea)
Den 6. august: Kasper Lang Eriksen trio feat. Kira Martini (Denmark)
Den 13. august: Kasper Lang Eriksen trio feat. Kathrine Windfeld (Denmark)
Den 20. august: Kasper Lang Eriksen trio feat. Kati Brien (Tyskland)
Kom og nyd fyraftenstimerne og nogle stemningsfulde koncerter med os. Alle koncerter er i tidsrummet 16-19 – og der er gratis adgang. Koncerterne kræver ingen tilmelding og alle er velkomne. Pavillonscenen ligger i Caféområdet ved Luftkastellet, og man er velkommen til at benytte Luftkastellets liggestole under koncerten, hvis man benytter deres tilbud i baren.
Læs meremindre
Det er efterhånden blevet en sommertradition, at musikeren Kasper Lang Eriksen inviterer kollegaer fra både den danske og den internationale jazzscene med på Ofelia Plads.
Kasper Lang Eriksen er selv en etableret bassist og komponist på den europæiske jazzscene, kendt for sine melodiske kompositioner og karakteristiske lyd på bassen. Med rødder i jazz og nutidig musik, skaber Kasper et musikalsk univers præget af af rumlighed, spontanitet og stemning. Denne sommer kan han igen opleves på Pavillonscenen på Ofelia Plads med et stærkt program af etablerede musikere fra ind- og udland.
Sommerens program 2024
Den 2. og den 9. juli: Kasper Lang Eriksen trio feat. Pille-Rite (Estonia)
Pille-Rite Rei er en estisk jazz-sangerinde med baggrund i klassisk saxofon. Hendes musik kan bedst betegnes som amerikansk jazz med skandinaviske påvirkninger og brasilianske rytmer. Pille-Rite vandt prisen “Årets nye jazznavn” i Danmark i 2016. En udvekslingsrejse til Brasilien førte til samarbejdet med Roberto Menescal og indspilning af musik Augusto Mattoso Modern Double Bass trio og Brazilian adventure.
Pille-Rite: Vokal | William Larsson: Keys | Kasper Lang: El-bas | Lasse Schjerning: Trommer
Den 16. juli: Kasper Lang Eriksen trio feat. Jordan Jackson (UK)
Den London-fødte sangerinde, Jordan Jackson, er kendt for at invitere publikum ind i sit musikalske univers gennem ærlig historiefortælling med udgangspunkt i egne erfaringer. Hendes musikalske optræden har med Jordans varme kraftfulde stemme, sprudlende klaverakkorder og en groovy rytmesektion en opløftende energi som er både dynamisk og inderlig.
Jordan Jackson: Vokal | Sebastian Zawadzki: Keys | Kasper Lang: El-bas | Radek Wosko: Trommer
Den 23. juli og 27. august: Kasper Lang Eriksen trio feat. Sofia Sá (Portugal)
Sofia Sá er en portugisisk sangerinde og komponist. Hendes sangstil er primært inspireret af jazz, samba, bossa-nova, fado og portugisisk folkemusik. Hun har været en aktiv figur på den portugisiske jazzscene, og har spillet på spillesteder og festivaler som Hot Club de Portugal, Rivoli del af Festival Porta-Jazz i Porto, Theia festival og Festa do Jazz festival i Lissabon. I dag bor hun i København og arbejder med mange forskellige projekter som sanger/komponist, i hvilke hun udforsker en verden af koncerter, installationer, filmmusik og dans.
Sofia Sá: Vokal | Casper Christensen: Guitar | Kasper Lang: El-bas | Johan Dynnesen: Trommer
Den 30. juli: Kasper Lang Eriksen trio feat. Arum Jang (South Korea)
Arum Jang er en sydkoreansk singer-songwriter med en inderlig og sjælfuld stemme. Hun henter inspiration fra sin mangfoldige kulturarv og livserfaringer og skriver originale sange, der er både dybt personlige og universelt relaterbare. Fra intime spillesteder til større scener i hele Europa og Storbritannien har Arums oprigtighed og varme skabt en stærk forbindelse med publikum, én sang ad gangen.
Arum Jang: Vokal | Simon Eskildsen: Keys | Kasper Lang: El-bas | Daniel Sommer: Trommer
Den 6. august: Kasper Lang Eriksen trio feat. Kira Martini (Denmark)
Kira Martini er en af de stærke nutidige vokaler på den danske jazzscene. Hun formidler musikkens væsen med kærlighed og autenticitet, og har med sit nærvær og varme stemme vundet mange hjerter blandt publikum og anmeldere. Som artist formår hun at mixe forskellige genrer på sin helt egen måde, med referencer til både Brasilien, Blues, Soul og Folk. Her er tale om en alsidig, legesyg og veloplagt vokalist & sangskriver, med en personlighed og stemme, der går lige i sjælen.
Kira Martini: Vokal | Simon Eskildsen: Keys | Kasper Lang: El-bas | Daniel Sommer: Trommer
Den 13. august: Kasper Lang Eriksen trio feat. Kathrine Windfeld (Denmark)
Kathrine Windfeld har hurtigt etableret sig som en af Skandinaviens førende nye jazzkomponister og arrangører. Hun har stået i spidsen for sit bigband og sekstet i mere end 10 år og har turneret med sin musik i mere end 18 lande. Hendes big band har delt scene med internationale navne som Mike Stern, Seamus Blake, Immanuel Wilkins og Gilad Hekselman, senest på en udsolgt koncert i Portugal 2023.
Kathrine Windfeld: Keys | Fredrik Kronkvist: Alt Saxofon | Kasper Lang: El-bas | Frederik Bülow: Trommer
Den 20. august: Kasper Lang Eriksen trio feat. Kati Brien (Tyskland)
Musiker og komponist Kati Brien er kendt for sit jazzede saxofonspil, og har været ledende altsaxofonist for Aarhus Jazz Orchestra siden 2019.
Kati Brien er en vaskeægte multiinstrumentalist og sanger, der mestrer både guitar, klarinet, gaita og fløjte, og hun har en lang musikalsk karriere bag sig. Siden 2010 har hun spillet med sit helt eget Kati Brien’s Dream Band, et 6-mands jazzensemble, der har optrådt på Jazzkollektiv Festival i Berlin og udgivet albummet Happy Music i 2017. Siden 2020 har hun også spillet med Wanja Slavins og Lucia Cadotschs LIUN + Science Fiction Orchestra, ligesom hun samarbejder med David Riaño Molinas Ambrodavi – cumbia jazz, LIZZY – den menneskelige trommemaskine, og Markus Ehrlichs Flexible Eingreiftruppe.
Kati Brien: Alt Saxofon | Kathrine Windfeld: Keys | Kasper Lang: El-bas | Frederik Bülow: Trommer
