Velkommen til Ofelia Plads

Et kulturelt knudepunkt i København

Omgivet af vand til alle sider og med udsigt til Amalienborg, Operaen og Skuespilhuset har Ofelia Plads en helt særlig placering: I hjertet af hovedstaden, midt mellem himmel og hav på den gamle Kvæsthusbro i Københavns havnebassin.

Ofelia Plads er på en gang en oase for byens og områdets beboere og tilfældigt forbipasserende, og scene for større, kulturelle og kommercielle begivenheder.

Pladsen er privat ejet og drives af Foreningen Ofelia Plads, som er etableret i et partnerskab mellem Det Kongelige Teater og ejendoms- og servicevirksomheden Jeudan. Samarbejdet er etableret ud fra et delt ønske om at bidrage til at skabe store kulturoplevelser i København. I enestående omgivelser og for den bredest mulige skare af mennesker.

Velkommen til!

Kort om Ofelia Plads

Ofelia Plads er en non-profit-organisation og modtager ingen offentlige støttemidler, men er finansieret af egne optjente midler. Eventuelt overskud fra udlejning af pladsen går til vedligehold og drift af pladsens æstetik og funktionalitet, men primært til udvikling og afholdelse af gratis kulturaktiviteter, som for eksempel koncertrækken Klassisk på Kyssetrappen, Jazz på pladsen og den årlige Sankt Hans-fejring, der alle arrangeres af Foreningen Ofelia Plads.
Hvis du vil vide mere, kan du læse om Ofelia Plads’ historie her.

“Et af de bedste steder at nyde Københavns Havn og arkitekturen omkring den.”


Scroll to Top