Jazz på pladsen

Velkommen udenfor til Jazz på pladsen – jubilæumsudgaven!

Tirsdage i juli og august kl. 16-19.
Kl. 16: Fællessang
Kl. 16.15: 
Optakt til Jazz på pladsen – jubilæumsudgaven
Kl. ca. 17: Koncert

Ingen sommer uden Jazz på pladsen! Og i anledning af Ofelia Plads’ 10 års jubilæum, gør vi i år lidt ekstra ud af det hele. Det gælder i særdeleshed Jazz på pladsen. Her har vi inviteret en stribe anerkendte navne fra den københavnske jazz- og kulturscene til at komme og give deres besyv med i den hyldest til København, som er et gennemgående tema for markeringen af jubilæet.

I tilfældet Jazz på pladsen er indfaldsvinklerne vidt forskellige, men det overordnede mål det samme: At fejre jazzmusikken og dens betydning i en københavnsk kontekst. Vi bliver klogere på inspirationskilderne, quizzer om musikken, taler om den, lytter til den, spiller den og hører om både historien, om det daglige arbejde med musikken – og om koryfæerne bag den.

Efter dagens særudgave af Jazz på pladsen byder vi traditionen tro Kasper Lang Eriksen med trio velkommen på scenen til et par timers sprøde toner og tilbagelænet fyraftensstemning.

Så kom og nyd fyraftenstimerne og stemningsfulde jazzkoncerter med os. Forud for optaktsarrangementerne vil der være fællessang – også i anledning af jubilæet. 

Arrangementerne kræver ingen tilmelding og alle er velkomne. Pavillonscenen ligger i Caféområdet ved Luftkastellet, og man er velkommen til at bruge Luftkastellets liggestole under koncerten, hvis man benytter deres tilbud i baren.

Det er efterhånden blevet en sommertradition, at musikeren Kasper Lang Eriksen inviterer kollegaer fra både den danske og den internationale jazzscene med på Ofelia Plads.
Kasper Lang Eriksen er selv en etableret bassist og komponist på den europæiske jazzscene, kendt for sine melodiske kompositioner og karakteristiske lyd på bassen. Med rødder i jazz og nutidig musik, skaber Kasper et musikalsk univers præget af af rumlighed, spontanitet og stemning. Denne sommer kan han igen opleves på Pavillonscenen på Ofelia Plads med et stærkt program af etablerede musikere fra ind- og udland. Og som en særlig optakt i anledning af Ofelia Plads 10-års jubilæum, kan man i år også opleve eksperter og koryfæer fra den danske jazz- og kulturscene, når de giver os deres take på jazz og det der har formet den i København.

Sommerens program 2026

7. juli: 

Kl. 16.30 Niels Christian Cederberg: Om København som jazzmetropol.
Niels Christian Cederberg giver os sit bud på, hvordan København blev en internationalt anerkendt jazzmetropol – og hvorfor. Med afsæt i en lang karriere i jazz-formidlingens tjeneste, og medbringende en stribe musikalske eksempler, fører Niels Christian Cederberg os tilbage til det, der populært kan refereres til som jazzens storhedstid i København. Vi får hans vinkel på hvordan det skete, at internationalt anerkendte jazzmusikere i perioden strømmede til byen og cementerede Københavns ry som international jazzmetropol. Arrangementet fungerer samtidig som både introduktion til arrangementsrækkens tema overhovedet – og som det ene af to arrangementer med Niels Christian Cederberg i hovedrollen. Cederberg lukker nemlig også ballet igen, når vi afvikler sommerens sidste Jazz på pladsen mod slutningen af august. Niels Christian Cederberg er til daglig vært på P8 Jazz.

Kl. 17.15 Anton Eger (trommer) med Kasper Lang Eriksen trio
Anton Eger er en svensk-norsk trommeslager, komponist og producer, og betragtes bredt som en af Europas mest markante og efterspurgte trommeslagere. Eger er kendt for sin eksplosive energi, præcision og genreblandende tilgang,  og som mangeårig samarbejdspartner med Marius Neset har Eger arbejdet på tværs af små ensembler, store orkesterformater og symfoniske produktioner, herunder flere med London Sinfonietta. 

Anton Eger: Trommer | William Larsson: Keys | Kasper Lang: El-bas | Frederick Menzies: Saxofon

14. juli:

Kl. 16.15 Kresten Osgood: Jazzquiz
Der er lagt op til en festlig time, når multiinstrumentalisten og radioværten Kresten Osgood byder op til Jazzquiz på Ofeliaplads. Osgood afspiller en stribe udvalgte musikeksempler og stiller spørgsmål inden for genren bredt. I har forhåbentlig svarene, så vi alle kan blive klogere. Og så er der præmier på spil til den, der gætter mest. Det bliver hæsblæsende, sjovt og spændende, så kom og test din viden – eller bare nyd sommereftermiddagen og den gode musik på pladsen. Der er bonuspræmie til den, der kan gætte hvilke(t) af de afspillede numre, der på en meget direkte måde kan hægtes sammen med København.

Kl. 17.00 Albin Ormegaard (guitar) med Kasper Lang Eriksen trio
Albin Ormegard er en svensk musiker bosat i København. Ormegard satsede tidligt på musikken og gennemførte formelle studier ved blandt andet Kungliga Musikhögskolan i Stockholm. Senere blev han den første skandinaviske musiker, der blev optaget på det prestigefyldte Focusyear-program ved Jazzcampus i Basel.

Allerede mens han studerede guitar, etablerede Ormegard sig på den svenske og schweiziske jazzscene og udviklede sig hurtigt til en eftertragtet sideman rundt omkring i Europa. I foråret 2025 indspillede Ormegard sit debutalbum Look Up, som blev udgivet den 17. april 2026 på det schweiziske label Clap Your Hands. Han er i øjeblikket aktiv i internationalt anerkendte ensembler, herunder Bänz Oester and the New Rainmakers samt Sarah Chaksad Quartet.

Albin Ormegaard: Guitar | Asger Uttrup Nissen: Sax | Kasper Lang: El-bas | Lasse Schjerning: Trommer

21. juli: 

Kl. 16:15 Åben Jamsession ved Kasper Lang Eriksen m band. 
Solist: Pernille Bévort (saxofon)
Ofelia Plads er, blandt meget andet, en plads for fællesskab, og med denne den tiende sæson på pladsen, hylder vi netop dét. Og hvilken mere oplagt måde i Jazz på pladsen-regi, end at invitere til en åben jamsession?

Alle er velkomne, etableret musiker som fritidsartist, når bassist Kasper Lang Eriksen med band i godt selskab med dagens solist, Pernille Bévort, spiller for til en åben jamsession, hvor vi lader musikken flyde ekstra frit. Er der mange, der vil spille med, kan vi ende med den største besætning ved en Jazz på pladsen-koncert nogensinde. Er lysten til at deltage mere beskeden, tager Kasper & Co. teten og spiller en skøn fyraftenskoncert, som de plejer. Arrangementet er i dén grad også et publikumsarrangement, så kom og vær med, som musiker eller som publikum, når vi tester, hvad det kan blive til, når vi inviterer til åben jazz på pladsen!

Den danske saxofonist Pernille Bévort har altid været en unik skikkelse på den danske jazzscene. Hun sætter sit eget præg og står stolt i sin musikalske overbevisning. Hun er kendt for sit intense og kreative saxofonspil i alt fra duoer til bigbands.

Pernille Bévort: Saxofon | Casper Christensen: Guitar | Kasper Lang: El-bas | Henrik Holst: Trommer

28. juli: 

Kl. 16:15 Asger Schnack. Jazzdigte på pladsen. Fra Erik Knudsen til Jørgen Leth (1958-1963).
Holder du af digte, og kan du li’ jazz, så er det ved Pavillon-scenen på Ofelia Plads, du vil være denne eftermiddag. Forfatter, digter og jazzentusiast Asger Schnack læser udvalgte jazzdigte af digtere fra Erik Knudsen til Pia Juul og spiller den relevante musik på cd. Ved jazzdigte menes digte, der er inspireret af eller tager udgangspunkt i en bestemt musiker eller ligefrem et bestemt nummer. Efter hvert digt vil den pågældende kunstner – eller det pågældende nummer – blive spillet. Arrangementet består altså af digte og musik på skift i en dialog, der er indbygget i digtene og her bliver realiseret for publikum. Det hele krydsklippet med Asger Schnacks egne fortællinger og anekdoter fra perioden i København, hvor byen cementeredes som jazzmetropol. Asger Schnack har skræddersyet to arrangementer til sommerens særudgaver af Jazz på pladsen, og dette er det første af de to.

Kl. 17.15 Jakob Dinesen (saxofon) med Kasper Lang Eriksen trio.
Saxofonisten Jakob Dinesen har spillet med eliten indenfor jazz, pop, afro and beyond gennem de sidste 35 år. Dinesen har været en vigtig del af udviklingen i dansk jazz bl.a. med “Once Around the Park“ og Jakob Bro’s “Beautiful Day”, ligesom han har vundet mange priser bl.a. Danish Music Awards for bedste jazzudgivelse 2025, 2014, 2006 og 1997. Hans udgivelser har featured internationale stjerner som Paul Motian, Jeff Tain Watts, Nasheet Waits, Kurt Rosenwinkel, Eddie Gomez, Ben Street og mange andre.

Jakob Dinesen: Saxofon | Casper Christensen: Guitar | Kasper Lang: El-bas | Henrik Holst: Trommer

4. august: 

Kl. 16:15 Asger Schnack. Jazzdigte på pladsen. Fra Dan Turèll til Pia Juul (1967-2018).
Holder du af digte, og kan du li’ jazz, så er det ved Pavillon-scenen på Ofelia Plads, du vil være denne eftermiddag. Forfatter, digter og jazzentusiast Asger Schnack læser udvalgte jazzdigte af digtere fra Erik Knudsen til Pia Juul og spiller den relevante musik på cd. Ved jazzdigte menes digte, der er inspireret af eller tager udgangspunkt i en bestemt musiker eller ligefrem et bestemt nummer. Efter hvert digt vil den pågældende kunstner – eller det pågældende nummer – blive spillet. Arrangementet består altså af digte og musik på skift i en dialog, der er indbygget i digtene og her bliver realiseret for publikum. Det hele krydsklippet med Asger Schnacks egne fortællinger og anekdoter fra perioden i København, hvor byen cementeredes som jazzmetropol. Asger Schnack har skræddersyet to arrangementer til sommerens særudgaver af Jazz på pladsen, og dette er del to.

Kl. 17.15 Jakob Sørensen (trompet) med Kasper Lang Eriksen trio
med Prisvindende trompetist Jakob Sørensen har med fem udgivelser i eget navn slået sit navn fast på den nordiske jazzscene. Jakob Sørensens lyd er inspireret af den nordiske natur med en antydning af melankoli og hans trompetspil er tilmed blevet sammenlignet med koryfæerne Nils Petter Molvær og Tomasz Stańko.

Jakob Sørensen: Saxofon | William Larsson: Keys | Kasper Lang: El-bas | Lasse Schjerning: Trommer

11. august:

Kl. 16.15 Jakob Bro og Andreas Koefoed
Under overskriften Store jazzmøder taler guitarist og komponist Jakob Bro og dokumentarfilmsinstruktøren Andreas Koefoed om deres samarbejde om filmen Music for Black Pigeons. Music for Black Pigeons er instrueret af Jørgen Leth og Andreas Koefoed, og undersøger musikkens væsen og de kreative processer omkring det kunstneriske arbejde. Filmen har netop Jakob Bro og hans musikalske netværk som omdrejningspunkt, både i og uden for landets grænser, mens København fungerer som et centralt knudepunkt for optagelserne og det kreative miljø i byen. Kom med, når de to taler sammen om, hvordan det er at være musiker og at arbejde med store jazzmusikere i det daglige – krydret med deres egne minder og anekdoter fra samarbejdet.

Kl. 17.00 William Larsson (keys) med Kasper Lang Eriksen trio
William Larsson er en svensk jazzpianist, uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i København og European Jazz Master-programmet i København, Berlin og Amsterdam. Han har spillet med bl.a. Gilad Hekselman, Lage Lund, Rodney Green og de fleste profiler på den danske jazzscene. Hans spil forener nordisk lyrik med rytmisk kompleksitet og improvisatorisk frihed. Han er særligt optaget af klanglige teksturer, hvor analoge synths og ambiente lyduniverser smelter sammen med den akustiske jazztradition.

Frederick Menzies: Saxofon | William Larsson: Keys | Kasper Lang: El-bas | Anton Eger: Trommer

18. august: 

Kl. 16:15 Kresten Osgood: Jazzquiz
For anden gang denne sommer er der lagt i ovnen til en festlig time, når multiinstrumentalisten og radioværten Kresten Osgood byder op til Jazzquiz på Ofeliaplads. Osgood afspiller en stribe udvalgte musikeksempler og stiller spørgsmål inden for genren bredt. I har forhåbentlig svarene, så vi alle kan blive klogere. Og så er der præmier på spil, til den, der gætter mest. Det bliver hæsblæsende, sjovt og spændende, så kom og test din viden – eller bare nyd sommereftermiddagen og den gode musik på pladsen. Der er bonuspræmie til den, der kan gætte hvilke(t) af de afspillede numre, der på en meget direkte måde kan hægtes sammen med København.

Kl. 17.00 Lea Foxman (vokal) har hurtigt markeret sig som et nyt skud på den danske jazzstamme. Med sit stemmetekniske overskud og dybe musikalske indlevelse skaber hun en helt særlig lyd og et nærvær, der naturligt breder sig ud over scenekanten.

Lea Foxman: Vokal | William Larsson: Keys | Kasper Lang: El-bas | Lasse Schjerning: Trommer

25. august:

Kl. 16:15 Niels Christian Cederberg: Om København som jazzmetropol. Vært Niels Christian Cederberg giver os sit bud på, hvordan København blev en internationalt anerkendt jazzmetropol – og hvorfor. Med afsæt i en lang karriere i jazz-formidlingens tjeneste og medbringende en stribe musikalske eksempler, fører Niels Christian Cederberg os tilbage til det, der populært kan refereres til som jazzens storhedstid i København, og giver os sin vinkel på, hvordan det skete, at internationalt anerkendte jazzmusikere i perioden strømmede til byen og cementerede Københavns ry som international jazzmetropol. Arrangementet fungerer samtidig som afslutning på arrangementsrækkens tema overhovedet – og som det andet af to arrangementer med Niels Christian Cederberg i hovedrollen. Cederberg åbner nemlig også ballet, når vi indleder sommerens jubilæumsudgaver af Jazz på pladsen den første tirsdag i august. Niels Christian Cederberg er til daglig vært på P8 Jazz.

Kl. 17.00 Lasse Schjerning (trommer) med Kasper Lang Eriksen trio
Den danske trommeslager og komponist Lasse Schjerning er en markant musiker på den nye nordiske jazzscene, og har de seneste år markeret sig både som leder og sideman i en række stærke sammenhænge.
I 2020 udgav han debutalbummet Meets Pedro Martins & Frederico Heliodoro, som modtog stor ros fra anmeldere. Derudover har han turneret og indspillet med en lang række anerkendte navne, herunder Chris Cheek, Aaron Parks, Richard Sears, Anders Christensen, Ned Ferm, Jakob Dinesen, Heine Hansen og Christina von Bülow. 

Lasse Schjerning: Trommer | Frederick Menzies: Saxofon | Kasper Lang: El-bas | Albin Ormegaard: Trommer

Scroll to Top